Less is More – Også når det kommer til dit firmalogo

Less is more – Det er efterhånden en velkendt sætning i mange forskellige brancher. Og det udtryk gør sig også gældende, når du skal have udviklet et nyt firmalogo til din forretning. Der er mange måder at lave et logo på. Men hvis du tager et kig på mange af de store virksomheders logoer, vil du også se et tydeligt tegn på, at der ofte ikke sker særlig meget på deres logoer. De er simple og elegante og dog stadig utroligt stærke og powerfulde.

En fejl som mange begår

Der er mange, der begår den fejl, at når de skal lave noget som eksempelvis et logo, så fylder de det med detaljer, effekter og elementer, som faktisk bare er med til at gøre det mere rodet og klodset at se på. Der skal være alle regnbuens farver, figurer, bogstaver, former og alverdens elementer, men når de endelig er færdige, ligner det en tegning, der er kommet med hjem fra børnehaven. Hyggeligt, bevares, men ikke det perfekte logo for et professionelt firma.

Derfor skal du ikke lave dit firmalogo selv

Med mindre du selv er grafisk designer, eller tidligere har arbejdet med grafisk arbejde på et professionelt plan, bør du ikke selv kaste dig ud i at lave dit firmalogo. Landet over sidder der et hav af professionelle og dygtige folk, der ikke laver andet end bl.a. at designe logoer, og derfor bør du lade dem om at lave dit kommende logo. At lave et logo er ikke nødvendigvis nogen simpel opgave. Derfor kan det i mange tilfælde også tage utroligt mange timer at lave det helt perfekte logo for en virksomhed. Så selvom det kan være dyrt at få udformet et nyt logo af et professionelt bureau, vil det ofte være alle pengene værd at betale for den ekspertise. Less photo

Et simpelt logo kan stadig være stærkt

Selvom det kan være sjovt at få så mange elementer med i et logo, betyder det ikke, at det er en god idé. Det ser bare ikke professionelt ud, og det sender ikke et signal om et stærkt brand til omverdenen.

Hvis du prøver at tage et kig på nogle af de mest velkendte logoer, du kender, hvad kendetegner så dem? Er de overvejende pompøse, farverige og spækket med finurlige detaljer og elementer? Eller er de simple, enkle og elegante? Og du kan ikke sige, at de logoer ikke er stærke eller symboliserer stærke eller solide brands.

Vær ikke bange for at sende et logo tilbage til designere

Når du skal have designet et logo til din virksomhed, skal du ikke være bange for at sende et logo retur til designere, hvis du ikke er helt tilfreds med det, han har leveret. Et logo er langt fra perfekt i første hug. Og hvis du arbejder med en god designer eller et godt bureau, er de også klar over dette. Så hvis du ikke er tilfreds med første version, kan du sagtens sende det tilbage igen. Det er godt at huske på i denne proces.